Til efteråret, når du igen ser gæssene flyve sydpå for vinteren i V-formation, skulle du overveje, hvad videnskaben har fundet ud af om, hvorfor gæs flyver, som de gør:

Hvert af gåsens vingeslag skaber opdrift for den gås, der følger lige bag ved. Ved at flyve i V-formation kan hele flokken flyve mindst 71% længere, end hvis hver gås fløj alene.

Mennesker, der har et fælles mål og en almen fællesfølelse, kan nå hurtigere og lettere frem, fordi de ”rejser” på hinandens drift. Skulle en gås falde ud af formationen, så føler den med ét det sug og den modstand, der er ved at flyve alene – og hurtigt retter den sig ind i formationen for at få glæde af den opdrift, gåsen foran giver den.

Hvis vi havde gåsens visdom, ville vi følges med dem, der skal samme vej som vi. Bliver den forreste gås træt, vender den om og indtager en plads i vingeformationen – og en anden gås tager føringen. Mennesker og gæs, der skal samme lange vej, gør klogt i at skiftes til at tage de tunge opgaver. De gæs, der danner bagtrop, ”skriger” for at anspore de forreste til at holde tempoet.

Endelig: Bliver en gås syg eller såret af skud og må forlade formationen, følger to andre gæs den til jorden for at hjælpe og beskytte den. De bliver hos den faldne gås, til den igen kan flyve – eller indtil den dør. Først da letter de igen – alene eller med en anden formation – for at indhente resten af flokken.
Hvad gør vi for at anspore dem, der leder os på vej? - Hvor i formationen befinder du dig?

Klik her og læs Poul Møller Pedersens beskrivelse af udbyttet fra et kursusforløb